Bornholms historie

Bornholm er en ø fuld af historie. De første mennesker bosatte sig på Bornholm cirka 10.000 år før vor tidsregning og først i år 1000 bliver Bornholm en del af det danske kongerige.

Ejere af Bornholm

I år 1149 forærer Sven Grathe tre af de fire herreder på Bornholm til ærkebispen i Lund og i 1327 kommer alle fire herreder ind under ærkebispen. Cirka 200 år senere overtager den danske konge øen. I årene 1521 - 1658 kommer Bornholm ind i en turbulent periode, hvor øen skiftevis ejes af den danske konge og af Danmarks nabolande. I december 1658 afvæbner bornholmerne de svenske tropper, som har besat øen og forærer den til Frederik den III som gave.

Bornholm og anden verdenskrig

I omkring 300 år kan Bornholmerne slappe af og nyde livet på deres solskinsø. Men da tyskerne i 1940 besætter Danmark falder Bornholm igen på fremmede hænder. Da anden verdenskrig slutter i 1945 befries Bornholm for tyskere, men indtages i stedet af russisk militær og byerne Nexø og Rønne bombarderes. Bornholm bliver atter overladt til danskerne i april 1946 og har været en attraktiv ferieø lige siden.